Søges et humoristisk foredrag om sundhed?

Et foredrag om

  • personlig træning?

  • sund livsstil?

  • fysisk sundhed?

  • trivsel?

Eller måske du søger et foredrag om, hvorfor det sundeste, du kan gøre, nogle gange er at tage medicin. Selv om du helst vil være fri.

Jeg, Kåre Sundmark, har en fod i både medicinalindustrien og fitnessbranchen, så jeg tilbyder foredrag om begge dele:

Slut fred med din medicin

Efter 25 år i medicinalindustrien har jeg aldrig mødt nogen, der foretrak at tage medicin. Så lad os slå fast: Hvis du bliver anbefalet at tage medicin, er det formentligt et nødvendigt onde, ikke et attraktivt tilvalg.

Men nogle gange er det nødvendige onde at foretrække frem for alternativet. Desværre møder jeg ofte folk, der lader være med at tage deres medicin, fordi de er skeptiske over for medicinen.

Det er godt at stille spørgsmål og bevare sin sunde skepsis. Og du får de helt ærlige svar på det her foredrag, for jeg har ikke aktier i medicinalindustrien mere. Formentligt vil du alligevel forlade foredraget mere pro-medicinal, end du gik ind til det. For der er gode svar på meget af det, du sikkert undrer dig over i dag. Blandt andet hvorfor indlægssedlen er så lang, eller hvorfor medicin er så dyrt.

Når du har styr på fakta og ved, hvad du skal lægge mærke til på indlægssedlen, kan du tale med din læge på et mere oplyst grundlag end i dag.

Eftersom jeg har holdt det her foredrag +100 gange, kan jeg roligt sige, at alt er testet grundigt igennem.

Bevar din krops funktion – hele livet

Foredrag om fysisk sundhed er blevet meget populære, fordi det er blevet populært at dyrke motion for folk i alle aldre.

Det her foredrag har fokus på motion for ældre, for selv om du kan dyrke motion hele livet, kan der være særlige grunde til, at det er svært, når du kommer op i årene. Måske har du været syg og har brug for at justere din træning, eller måske er du en af de seniorer, der ikke fik de sunde motionsvaner tidligere.

På foredraget om sundhed, motion og velvære får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang og mindst 31 gode grunde til at gøre det. Sundhedsstyrelsen har nemlig dokumenteret, at hele 31 forskellige lidelser forebygges eller lindres, når du dyrker motion. Samtidig styrker du balanceevnen samt din muskel- og knoglestyrke.

Min baggrund for at holde foredrag om sundhed

3 kombinationer:

Oprindeligt er jeg uddannet skolelærer, så jeg ved både i teori og praksis, hvordan jeg fastholder mine lyttere. Herefter arbejdede jeg som lægemiddelkonsulent i 25, så jeg kender alle de skeptiske spørgsmål, mange stiller til branchen. Og svarene.

Endeligt blev jeg uddannet fitnessinstruktør og personlig træner som 61-årig og var Danmarks ældste nyuddannede af slagsen.

År 2015-2016 var jeg dansk tovholder på EU-projektet PAHA, Physical Activity and Healt Ageing, hvor vi undersøgte, hvordan vi kunne fremme motion blandt seniorer.

Derfor har jeg specialiseret mig i foredrag om ældres sundhed, ældre i bevægelse og det aktive ældreliv og holder blandt andet foredrag for Ældre Sagen, lokale aktivitetscentre, pensionistforeninger, ældreklubber, patientforeninger diverse oplysnindforbund og kommuner.

Hvad koster et foredrag?

Foredrag i Jylland og på Fyn: 6.500 kroner

Foredrag på Sjælland: 8.000 kroner

Alle priser er ekskl. moms og inkl. alle transportudgifter.

Foredragene varer som udgangspunkt 2 timer inkl. en pause.

Book foredrag

Skriv ønsket dato for booking + klokkeslæt. Har du flere muligheder, er du velkommen til at skrive dem alle. Så vender jeg tilbage, når jeg har tjekket min kalender.

Du er også velkommen til at ringe til mig på 30 29 60 19 eller sende en mail hvis du har spørgsmål.

Kåre Sundmark  |  Husoddebakken 44  |  8700 Horsens  |  k@sundmark.dk +45 30 29 60 19  |  Privatlivspolitik